Vælg årgang længere nede på denne side

Meld dig ind

På Glamsdalens Idrætsefterskole er det vigtigt for os, at du ved, hvad du går ind til, før du begynder på efterskolen.

Vi anbefaler derfor, at du i god tid forud skolestart har besøgt os og mærket stemningen. Det giver dig de bedste forudsætninger for at blive glad for dit ophold. Du kan se vores besøgsdage her. I foråret inden skolestart bliver du desuden inviteret til 'Nye Elevers Dag'.

Når du har besluttet dig for, at dit efterskoleår skal være på Glamsdalens Idrætsefterskole, skal du sende os en indmeldelse. Det gør du ved at udfylde en indmeldelsesformular elektronisk sammen med dine forældre.

Husk at tjekke om der er ledige pladser. Oversigten over ledige pladser viser kun til og med årgang 2027/28. Men du kan sagtens melde dig ind på de senere årgange.

Det er vigtigt, at I har læst om økonomi og betingelser, inden I sender indmeldelsen.

Vi optager elever fra ventelisten i den rækkefølge, de er indmeldt på linjen. Indtil du er optaget er det muligt at stå på flere ventelister.

Du får en mail fra os, der enten bekræfter, at du er optaget, eller at du står venteliste.

Vælg årgangen du vil indmeldes på herunder

Linjeidræt fodbold

Indmeldelsesgebyr

Når du melder dig ind, opkræver vi et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr., som skal betales senest 8 dage efter, at vi har bekræftet pladsen. Hvis du melder fra, så tilbagebetales beløbet ikke. Det koster ikke noget at blive skrevet på skolens venteliste. Når/hvis der viser sig en plads, opkræves indmeldelsesgebyret.

Inden skolestart – “Nye Elevers Dag”

Et år på idrætsefterskole er en stor forandring for de fleste, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi kigger hinanden dybt i øjnene først. Hvor skal du bo, hvem er lærerne, hvordan foregår hverdagen – og hvilke fag vil du have? Alt det og meget mere vil vi gerne sikre os, at du er dus med.

Vi håber derfor, at du og dine forældre har mulighed for at deltage i et arrangement i foråret inden skolestart. Her møder du lærerne, prøver GIE-tøjet og møder de andre på din årgang.

Når du er indmeldt, sørger vi for, du også bliver inviteret til arrangementet. Hvis du ikke har mulighed for at deltage på den fastsatte dato, kan du få en aftale med os om at besøge os på et andet tidspunkt.

Hvis du kommer på venteliste

Hvis din årgang og idrætslinje er fyldt op, når du søger, kommer du oftest på venteliste. Normalt bliver der ledige pladser i løbet af året før skolestart, så du har stadig mulighed for at blive optaget, hvis ikke ventelisten er alt for lang.

Du kan få en nøjagtig status på ventelisterne ved at ringe til kontoret i tidsrummet 08.00 - 14.00 (mandag-torsdag) og 08.00 - 13.00 (fredag) på telefon 64 72 36 60

Vi optager elever fra ventelisten i den rækkefølge, de er indmeldt på linjen. Indtil du er optaget er det muligt at stå på flere ventelister.

God kontakt mellem efterskole og forældre

Dine forældre får mindst fire lejligheder til at besøge skolen i løbet af året:

  • Forældredag med aktiviteter og samvær i slutningen af august

  • Forældredag med konsultation i november/december

  • Forældredag i marts/april

  • Skoleafslutningen i juni

Hvis de har spørgsmål eller andet, er de altid velkomne til at kontakte din huslærer og i øvrigt besøge skolen i løbet af året. Det er dog en god idé at aftale tidspunktet med skolen i forvejen, da der ofte er arrangementer og ture.

Dine forældre kan også følge årets gang her på vores Facebook og Instagram.

Har du eller dine forældre spørgsmål om indmeldelse, ventelister eller andet, er I altid velkomne til at kontakte os i tidsrummet 08.00 - 14.00 (mandag-torsdag) og 08.00 - 13.00 (fredag) på telefon 64 72 36 60.

De landsdækkende besøgsdage

Ses vi til Efterskolernes Dag eller en af vores besøgsdage?

Image-banner