Når du dyrker meget idræt, kalder din krop også på nogle ordentlige måltider
Tre store og tre mindre måltider hver dag
Dagen starter med en solid morgenmad, hvor du kan lægge bunden med havregryn, cornflakes, müsli, hjemmebagt morgenbrød, ost og forskellige marmelader. Hertil kan du drikke mælk, kaffe, te og nogle gange juice.
Midt på dagen er der altid varm mad med forskellige salater og grønt. Mindst én dag om ugen serverer vi enten fiske- eller vegetarretter.
Til aften er der buffet med fem slags pålæg, fisk, 2-3 lune retter, salatbar og frugt, samt rugbrød.
Ud over de tre hovedmåltider sørger vi også for tre mellemmåltider. Her får du typisk brød, boller, rugbrød, knækbrød eller frugt, og der er kaffe, te og vand. Frugt og gulerødder står også altid fremme.
Sund kost af god kvalitet
- Vi sparer på fedt og sukker i alle måltider
- Vi bruger økologisk mælk, æg og mel
- Kødet er en god fedtfattig kvalitet
- Vi køber så vidt muligt dansk frugt og grønt efter årstiden
Du deltager i køkkenarbejdet på skift med de øvrige elever. Her bidrager I både til madlavning, opvask og rengøring.
Særlige behov?
Hvis du har særlige behov i din kost, beder vi dig give skolens kontor besked før skolestart.
Det kan for eksempel være, du er vegetar eller skal overholde en særlig diæt af helbredsgrunde.
Du kan eventuelt vedlægge en udtalelse fra læge eller sygehus.