Hemsedal, Norge
Skitur for alle
I januar går turen til Hemsedal i Norge. Den ene halvdel af skolen er af sted i uge 4 - den anden i uge 5. Skituren er en populær tradition, hvor både nybegyndere og erfarne skiløbere får fart under skiene.
Alle kommer på ski i fem dage, hvor der er undervisning på alpinski de første tre. De to sidste dage kan du vælge mellem forskellige skitilbud, så du kan få testet færdighederne og tage ture med vennerne. De mest erfarne kan også få undervisning i telemarkski og snowboard.
Vi klarer os selv – sammen
Hjemme på skolen bor vi 16 elever i hvert hus – i Norge bor vi i moderne ni-personers lejligheder lige ved pisten. Køkkenet sørger også godt for os her. De har pakket mad til hele ugen, så den bare skal varmes, når vi vender trætte hjem fra de lange dage på pisterne.
Stemningsbilleder fra udlandsrejser
Destinationer i Europa
Unikke rejseoplevelser med idrætslinjen
Alle elever på linjefagsrejse
Hvert år rejser alle elever med deres idrætslinjer. Nogle linjer rejser alene, mens andre linjer rejser til samme destination. Rejsen er placeret i november måned, hvor vi sigter efter et både fagligt og socialt højdepunkt på året.
Destinationerne varierer fra år til år. Fra 24/25 vil linjerejserne foregå via bus eller tog af miljømæssige hensyn. Nogle af idrætslinjerne deler linjerejsen op i to destinationer.
Nye destinationer i 24/25
- Fodbold: Paris
- Håndbold: Budapest
- Dans: Paris
- Badminton: Berlin
- Esport: Berlin
- 360 grader: Tjekkiet
- Fitness: Leipzig
- MTB+: Sverige (og Thy Nationalpark)
- Tri: Sverige (og Thy Nationalpark)
Begge rejser er inkl. i skolepengene.
Målet med linjerejsen på GIE