Indholdsplan for Glamsdalens Idrætsefterskole
Sidst redigeret 10/12-23

Idrætslinjer

Badminton

Formål

At udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder
At eleverne forstår vigtigheden af sociale relationer og en god træningskultur
At skabe lyst og motivation til fortsat at være aktiv med badminton efter efterskolen
Få indsigt i betydningen af livslang fysisk aktivitet
At eleverne forbedrer deres fysiske form

Indhold
Badmintonundervisningen tager primært udgangspunkt i spillets kompleksitet. Vi arbejder med både det tekniske, det taktiske samt det fysiske element af spillet.
Vi vægter den fysiske træning højt, i form af både løb og varieret fysisk træning.
Teoretisk arbejder vi med emnerne anatomi, fysiologi, idrætspsykologi og skadesoplysning.
På badmintonlinjen deltager vi i individuelle turneringer, individuel LM for efterskoler, kvalifikationen til DM for hold i badminton.
Arbejdsformer
Størstedelen af undervisningen er lærerstyret, men med korte forløb styret af eleverne.
Vi arbejder niveauopdelt i perioder.
Vi arbejder individuelt med færdigheder, der løbende bliver analyseret.
Vi bruger videoanalyse til at underbygge fejlfinding i den tekniske samt taktiske træning.

Organisering
Vi er ca. 15-20 elever, der som udgangspunkt er i en hal. Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Holdene deles ud fra niveau eller fokuspunkt.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkeltes elevs færdigheder inden for både det tekniske, det taktiske og det fysiske område.
At eleverne er blevet præsenteret for, og har været med til at udvikle et træningsmiljø, hvor godt humør og vilje til at arbejde seriøst, er dominerende.

Evalueringsformer
Vi evaluerer løbende via samtale og observation i dagligdagen.
I forbindelse med forældresamtaler i november giver vi en skriftlig vurdering.
Vi har i slutningen af skoleåret en skriftlig slutevaluering der dækker hele årets forløb.

Triatlon

Formål
At udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder indenfor triatlon
At eleverne forstår vigtigheden af sociale relationer og en god træningskultur
At skabe lyst og motivation til fortsat at være aktiv med triatlon efter efterskolen
Få indsigt i betydningen af livslang fysisk aktivitet
At eleverne forbedrer deres fysiske form

Indhold
Undervisningen i triatlon tager både udgangspunkt i disciplinernes tekniske karakteristika, såvel som det fysiske og taktiske aspekt. Det er tre discipliner som kræver noget forskelligt af eleverne, men ens for dem alle er, at en god kondition og gode tekniske færdigheder er afgørende for præstationen og følelsen af mestring.
Vi vægter i triatlon den fysiske træning højt i alle discipliner men der vil altid være fokus på det tekniske aspekt da denne del er både præstationsfremmende såvel som skadesforebyggende.
Teoretisk arbejder vi med emnerne anatomi, fysiologi, idrætspsykologi og skadesoplysning.
På triatlonlinjen deltager vi i såvel individuelle som holdstævner.

Arbejdsformer
Størstedelen af undervisningen er lærerstyret, men med korte forløb styret af eleverne.
Vi arbejder niveauopdelt i perioder.
Vi arbejder individuelt med færdigheder, der løbende bliver analyseret.
Vi bruger videoanalyse til at underbygge fejlfinding i den tekniske samt taktiske træning.

Organisering
Vi er ca. 15 elever, der i udgangspunktet er i svømmehallen, på landevejen eller i skoven.
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkeltes elevs færdigheder inden for både det tekniske, det taktiske og det fysiske område.
At eleverne er blevet præsenteret for, og har været med til at udvikle et træningsmiljø, hvor godt humør og vilje til at arbejde seriøst, er dominerende.

Evalueringsformer
Vi evaluerer løbende via samtale og observation i dagligdagen.
I forbindelse med forældresamtaler i november giver vi en skriftlig vurdering.
Der er i slutningen af skoleåret en skriftlig slutevaluering der dækker hele årets forløb ligesom deltagelse i forårets/forsommerens stævner fungerer som praktisk evaluering.

Dans

Formål
At udvikle og styrke den enkelte elevs kompetencer og færdigheder indenfor dansens forskellige udtryksformer
At eleverne viser sine færdigheder og oplever fællesskabets betydning i forbindelse med fremvisning af indøvede dansesekvenser og danseshow
At eleverne forbedrer sin fysiske form
At eleverne oplever værdien af at dyrke idræt som en del af et hold
At eleverne oplever og bibeholder glæden ved at bevæge sig
At præsenterer eleverne for nye og andre måder at bevæge sig på
At styrke elevernes evne til at medvirke til at skabe dansesekvenser og være kreative medspillere i skabelsen af dansesekvenser
At give eleverne forståelse for musikteori, bevægelsesteori og teorien bag styrkeøvelser, konditionstræning mm.

Indhold
Indlæring og træning af dansesekvenser indenfor forskellige stilarter, som hip hop/street, moderne, showdance, musical, funk og wacking.
Opvarmning, bl.a. indeholdende generel dansegrundtræning
Fysisk grundtræning, herunder specielt styrketræning og træning af dansens grundtrin
Udholdenhedstræning og konditionstræning, herunder løb
Udarbejdelse af dansesekvenser
Bevægelse af mere ekspressiv art med henblik på træning af bevægelsesudtrykket
Træning rettet mod deltagelse i dansekonkurrencer.

Arbejdsformer
Der arbejdes hovedsageligt lærerstyret
Den enkelte elev arbejder selvstændigt med at træne egne udfordringer
Eleven præsenteres for delelementer af sekvenser, som siden sammensættes til et sammenhængende danseshow
Der arbejdes med den enkelte elevs udtryk i forbindelse med dansen gennem individuel vejledning og kritik
Der arbejdes med forskellige former for gruppeopdeling, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af elevproducerede sekvenser
Der benyttes par-arbejde, bl.a. i forbindelse med indøvelse af sekvenser, hvor der gives konstruktiv kritik af makker.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for et udpluk af dansens udtryksformer
At eleven har forbedret sin fysiske form
At eleven har deltaget i danseshow og hermed fået vist sine færdigheder
At eleven har fået oplevelsen af fællesskabets betydning for at et show kan fungere
At eleverne er blevet præsenteret for nye og andre måder at bevæge sig på
At eleverne har arbejdet med og udfordret egne grænser og eget bevægelsesudtryk
At eleverne har oplevet forskellige danseinstruktører og et udpluk af forskellige danseformer

Organisering
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Nogle gange vil eleverne være delt efter færdighedsniveau. Undervisningen varetages af 2 faste lærere.

Evalueringsformer
Der sigtes mod at lave et danseshow, som munder ud i nogle forskellige shows rundt i Danmark, hvor produktet fremvises forskellige steder
Der arbejdes endvidere hen mod at lave mindre danseforestillinger/happenings i foråret
Der deltages i dansekonkurrencer
Løbende vil der være individuel fejlretning, bl.a. vha. videooptagelser
Løbende mundtlig evaluering af undervisningsforløb.

Esport

Formål:
At eleven udvikler sine individuelle kompetencer og færdigheder indenfor CSGO (Counter-Strike Global Offensive), både spilteknisk, kommunikativ, taktisk og mentalt.
At eleven udvikler sine samarbejdsevner igennem holdspil og får mere erfaring med at dyrke Esport i et struktureret miljø.
At eleven udvikler sine kommunikative færdigheder og derigennem opnår en bedre formidling og evnen til at give relevant, præcis og kort information under pres.
At eleven udvikler og styrker sin taktiske forståelse og kan tage den rigtige beslutning i specifikke kampsituationer i løbet af et splitsekund.
At eleven oplever glæden ved at dyrke idræt og får øget kendskab til kroppens muligheder.
At eleven forstår gevinsten rent sportsligt, ved at spise en sund og balanceret kost .
At eleven formår at give og få konstruktiv feedback i teamsamarbejdet og bliver bedre til konflikthåndtering.
At eleven spiller kampe for at afprøve udviklingen gennem undervisningen og får den gode oplevelse ved at se mulige fremskridt i sit spil.
At eleven kan følge og bogføre sin egen udvikling via kompetenceværktøjer.
At eleven balancerer fordybelsen i Esport med efterskolelivet for på den måde at blive selvstyrende ift. også i fremtiden at kunne finde den rette balance mellem ”online-livet” og andre
aspekter af livet.

Indhold
Undervisningen tager primært udgangspunkt i spillets kompleksitet. Vi arbejder med både det spiltekniske, det taktiske, det fysiske og det mentale igennem holdspillet.
Vi vægter holdtræningen højt, i form af udvikling af taktikker, kamptræning, analysering og evaluering.
Teoretisk arbejder vi med emnerne aim, movement, crosshair placement, taktikker, utility, analyse, kommunikation, team-evaluering og lifeskills. På Esportlinjen deltager vi i specifikke skoleturneringer og spiller ugentlige kampe i divisioner. Vi tager også ud af huset og deltager i diverse lans.

Arbejdsformer
Starten af undervisningen er ofte lærerstyret, hvorefter eleverne arbejder individuelt eller i hold med dagens formål.
Vi arbejder niveauopdelt i perioder.
Vi arbejder individuelt med færdigheder, der løbende bliver analyseret.
Vi arbejder med teamsamarbejdet og evaluerer igennem holdsamtaler.
Vi arbejder med videoanalyse til at få en større forståelse for spillet, samt muligheden for at kunne justere taktiske planer og minimere eventuelle fejl.
Vi arbejder med kompetenceværktøjer, som kan bruges både individuelt, i teams og som lærer til elev.

Organisering
Vi er ca. 25 elever, der som udgangspunkt er i et esportlokale som er egnet til undervisning.
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Holdene deles ud fra en blanding af niveau, ambitioner, rollefordeling og kemi.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkeltes elevs færdigheder inden for både det tekniske, det taktiske, det kommunikative, det holdmæssige og det fysiske område.
At eleverne er blevet præsenteret for, og har været med til at udvikle et struktureret træningsmiljø, hvor Esport bliver anset som en sport og at netop dette også afspejles igennem den seriøsitet og grundighed der foreligger i undervisningen/træningen.

Evalueringsformer
Vi evaluerer løbende via samtale og observation i dagligdagen, samt igennem diverse værktøjer.
I forbindelse med forældresamtaler i november giver vi en skriftlig vurdering af elevens evner og engagement i både CSGO og i den fysiske træning.
Vi har i slutningen af skoleåret en skriftlig slutevaluering der dækker hele årets forløb.

Fodbold

Formål
at eleverne oplever og skatter værdien af at dyrke idræt og være en del af et større fællesskab.
at eleverne oplever glæden ved at spille fodbold på mange forskellige måder.
at eleverne kommer i bedre fysisk form både mht. kredsløbet og i forhold til de muskelgrupper, der bliver brugt i fodbold.
at eleverne får en bedre forståelse af, grundlæggende taktiske elementer. at eleverne får bedre omgang med bolden under forskellige forudsætninger, fx på naturgræs, på kunstgræs, indendørs, med aktiv modstander, med passiv modstander og med høj puls.
at eleverne bliver udfordret på mentale aspekter i undervisning og kamp.
at eleverne gennem undervisningen og samspillet med kammerater har haft muligheden for at skabe sin egen ‘træneridentitet – trænerrolle’.

Arbejdsformer
Vi arbejder ud fra det princip, at vil gerne vil have bolden med i så mange facetter af den praktiske
undervisning som muligt. Vi arbejder primært efter princippet hel-del-hel. Således at eleverne i
hver undervisningspas møder tekniske, taktiske og fysiske delelementer, der overføres til det
‘færdige spil’.
Året igennem er eleverne inddelt i trupper, hvori eleverne stilles over for forskellige udfordringer,
mentale og sociale såvel som fodboldfaglige. I trupperne støtter, opmuntrer, coacher eleverne
hinanden.
Kampe fylder meget i hverdagen, vi tilstræber, at alle hold over et helt skoleår spiller lige mange
kampe, i indeværende skoleår vil det være omkring 15 kampe pr. elev.
Vi deltager i efterskoleturneringen med samtlige hold. Derudover spiller vi kampe mod andre
skoler og klubhold.

Indhold
Som udgangspunkt henholder vi os til DBU’s Aldersrelateret træning
Fodboldkoordination
Fysisk træning
Aerob
Anaerob
Skadesforbyggende
Opbygningsspil
Afslutningsspil
Forsvarsspil
Erobringsspil
Omstillinger
Pasninger, vendinger, 1. berøringer og afslutninger
Mental træning (indre motivation, glæde, trivsel, kompetencer, selvtillid, parathed og fokusering)
Skabe gode vaner, herunder holdning til træning, fremmøde samt korrekt opførsel over med- og
modspillere
Kampe med andre efterskoler.
Linedage, udelukkende med fodbold på skemaet.
Undervisning i forskellige spilsystemer.
Undervisning i forskellige spillestile.
Ture til Superligafodbold i Odense.
Få indendørsturneringer.

Slutmål
Eleverne skal opleve glæden ved at spille fodbold gennem leg, træning og kamp.
Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige former for træning og undervisning.
Eleverne skal mestre de grundlæggende fodboldmæssige tekniske og taktiske færdigheder.
Eleverne skal have udviklet syn på deres egen rolle på et hold samt holdets betydning for elevens
rolle.
Eleverne skal have udviklet sig på det tekniske, fysiske og taktiske plan set i forhold til det niveau,
de kom til Glamsdalens Idrætsefterskole med.

Organisering
Ca. 80 fodboldspillere, både piger og drenge, opdelt i trupper.
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage. Derudover kampe.
Mellem sommerferien og efterårsferien undervises der på græs og kunstgræs i Glamsbjerg.
Mellem efterårsferien og påskeferien undervises der på kunstgræs i Glamsbjerg.
Fra påskeferien til den mundtlige prøveperiode starter er vi på græs i Glamsbjerg.

Evalueringsformer
Der evalueres løbende mundtligt med eleverne både i forhold til undervisning og kamp.
Skriftlig idrætsudtalelse

Fodbold – keeperlinje

Formål
At eleven udvikler og styrker sine individuelle kompetencer og færdigheder som fodboldkeeper – både teknisk, fysisk, taktisk, igangsættelse af spil, mentalt og læringsmæssigt.
At eleven oplever værdien af at dyrke idræt som en del af et større fællesskab.
At eleven oplever glæden ved at spille fodbold og bidrage som keeper på mange forskellige måder.
At eleven oplever og bibeholder glæden ved spillet, således eleven fortsat er motiveret til at beskæftige sig indenfor fodbold – og gerne med keepergerningen.
At eleven lærer om forskellige fodboldkulturer.
At eleven bliver udfordret på forskellige områder, og blandt andet selv får ansvar i undervisningen.

Indhold
Individuel træning med øvrige keepere: Teknisk, taktisk, mentalt og igangsættelse af spil.
Fælles træning med øvrige fodboldelever med særligt fokus på de taktiske og spilmæssige elementer.
Fysisk grundtræning, herunder specielt styrketræning, springtræning, træning af reflekser og skadesforebyggende træning.
Udarbejdelse af personlig udviklingsplan.
Deltagelse i kampe sammen med øvrige fodboldelever.

Arbejdsformer
Vi arbejder ud fra det princip, at vil gerne vil have bolden med i så mange facetter af den praktiske undervisning som muligt. Vi arbejder primært efter princippet hel-del-hel. Således at eleverne i hver undervisningspas møder tekniske, taktiske og fysiske delelementer, der overføres til det ‘færdige spil’.
Året igennem er eleverne inddelt i trupper, hvori eleverne stilles over for forskellige udfordringer, mentale og sociale såvel som fodboldfaglige. I trupperne støtter, opmuntrer og coacher eleverne hinanden. Keeperne er delt ud på disse trupper, men har også sit eget fællesskab og læringsmiljø på tværs.Keeperne får et stort medansvar for egen og andres udvikling, og skal bl.a. coache hinanden på og uden for banen.
Vi deltager i efterskoleturneringen og spiller vi kampe mod andre skoler og klubhold.

Slutmål
Eleverne skal opleve glæden ved at spille fodbold gennem leg, træning og kamp.
Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige former for undervisning og træning.
Eleverne skal udvikle de grundlæggende fodboldkeeper-færdigheder inden for det tekniske, taktiske, fysiske og igangsættelse af spil set i forhold til det niveau, de kom til Glamsdalens Idrætsefterskole med.Eleverne skal have udviklet syn på deres egen rolle på et hold samt holdets betydning for elevens
rolle.

Organisering
Vi har linjeundervisning 4 gange 1.5 timer om ugen og én gang om ugen kun med keeperne i alle almindelige skoleuger. Hertil ca. 8 linjedage om året.
Der veksles mellem, at keeperlinjen internt er sammen og at keeperlinjen er sammen med øvrige fodboldelever.

Evaluering
Der evalueres løbende mundtligt med eleverne både i forhold til undervisning og kamp.
Skriftlig idrætsudtalelse.

Håndbold

Formål
At eleven udvikler og styrker sine individuelle kompetencer og færdigheder indenfor håndbold, både teknisk, taktisk og mentalt
At eleven forbedrer sin fysiske form, herunder specielt kondition og styrkemæssigt
At eleven oplever værdien af at dyrke idræt som en del af et større fællesskab
At eleven får teoretisk viden, der blandt andet gør den enkelte i stand til at være børnetræner i en forening
At eleven spiller kampe for at afprøve udviklingen gennem undervisningen og give den enkelte elev oplevelser omkring håndboldspillet
At eleven oplever og bibeholder glæden ved spillet således den enkelte er motiveret til fortsat at beskæftige sig indenfor håndbold
At eleverne bliver udfordret på forskellige områder, således de blandt andet selv får ansvar i undervisningen
At eleverne bliver bekendtgjort med begreberne proces, præstation og resultat.

Indhold
Fysisk grundtræning, herunder specielt styrketræning og konditionsstræning Beachhåndbold
Deltagelse i turneringer: DHF- og FHF turnering, Skoleliga, Skoleliga 2 og Efterskoleturneringen, beachhåndbold stævner
Træningskampe mod andre efterskoler/klubber
Individuel træning: Teknisk, taktisk, mentalt og skadesforebyggende. Temaer: Forsvar, angreb, skud, kontra, målmandstræning
Fælles træning: Temaer: forsvar, angreb, skud, kontra
Teoretisk undervisning, i forhold til fysiologi og børnetrænerkursus.

Arbejdsformer
At give eleverne medansvar i undervisning i form af teamturneringer, hvor eleverne selv står i trænerroller overfor hinanden.
At arbejde overvejende med ugetemaer med at gå fra formel til funktionel(del til helhed), men også afprøve den omvendte arbejdsform med helhed til del.
At give eleverne andre håndboldoplevelser. F.eks. at tage ud af huset til en ligakamp eller andre arrangementer.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder indenfor teknisk, taktisk og fysisk træning.
At give eleven kendskab til det fællesskab der er ved idrætten, både i form af kamp og træning.
At eleven har oplevet og haft medansvar for andre ift. forskellige roller omkring håndbold (Træner-, leder- og dommerroller).
At eleven er blevet udfordret og har flyttet sig på forskellige planer, såvel mentalt som teknisk, taktisk og fysisk.
At give eleverne motivation til at fortsætte med håndbold efter endt efterskoleophold, gerne som både spiller og træner/leder i foreningsregi.

Organisering
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Der er tre lærere tilknyttet linjen.

Evaluering
Løbende evaluering igennem den daglige undervisning i form af samtale og almindelig feedback
Hver elev får en udtalelse til forældredagen og en til afslutning af skoleåret
I slutningen af året vil der være en skriftlig eller mundtlig evaluering.

Håndbold – keeperlinje

Formål
At eleven udvikler og styrker sine individuelle kompetencer og færdigheder som håndboldkeeper – både teknisk, fysisk, taktisk, mentalt og læringsmæssigt.

At eleven oplever værdien af at dyrke idræt som en del af et større fællesskab.
At eleven får teoretisk viden, der blandt andet gør den enkelte i stand til at være børnetræner i en forening.
At eleven spiller kampe for at afprøve udviklingen gennem undervisningen og give den enkelte elev oplevelser omkring håndboldspillet.
At eleven oplever og bibeholder glæden ved spillet således den enkelte er motiveret til fortsat at beskæftige sig indenfor håndbold.
At eleverne bliver udfordret på forskellige områder, således de blandt andet selv får ansvar i undervisningen.
At eleverne bliver bekendtgjort med begreberne proces, præstation og resultat.

 

Indhold
Fysisk grundtræning, herunder specielt styrketræning, smidighedstræning og træning af reflekser
Individuel træning med øvrige keepere: Teknisk, taktisk, mentalt og skadesforebyggende.

Fælles træning med øvrige håndboldelever med særligt fokus på de taktiske og spilmæssige elementer.
Teoretisk undervisning, i forhold til mentaltræning, fysiologi og børnetrænerkursus.

Udarbejdelse af personlig udviklingsplan.

Videoanalyse med fokus på egen og øvrige keeperes udvikling.

Skuddiagrammer – ud fra både video og i praksis.

Deltagelse i træningskampe, turneringskampe og beachhåndbold sammen med øvrige håndboldelever.

 

Arbejdsformer
At give eleverne medansvar i undervisning i form af teamturneringer, hvor eleverne selv står i trænerroller overfor hinanden.
At arbejde overvejende med ugetemaer med at gå fra formel til funktionel (del til helhed), men også afprøve den omvendte arbejdsform med helhed til del.
At give eleverne andre håndboldoplevelser. F.eks. at tage ud af huset til en ligakamp eller andre arrangementer.

Slutmål

At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder teknisk, fysisk, taktisk, mentalt og læringsmæssigt.
At give eleven kendskab til det fællesskab der er ved idrætten, både i form af kamp og træning.
At eleven har oplevet og haft medansvar for andre ift. forskellige roller omkring håndbold (Træner-, leder- og dommerroller).
At eleven er blevet udfordret og har flyttet sig på forskellige planer, såvel mentalt som teknisk, taktisk og fysisk.
At give eleverne motivation til at fortsætte med håndbold efter endt efterskoleophold, gerne som både spiller og træner/leder i foreningsregi.

Organisering
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
2 til 3 gange om ugen er med linjens keeper-underviser og øvrige gange er med de øvrige håndboldundervisere.

Der veksles mellem, at keeperlinjen internt er sammen og at keeperlinjen er sammen med øvrige håndboldelever.

Evaluering
Løbende evaluering igennem den daglige undervisning i form af samtale og almindelig feedback.
Hver elev får en udtalelse til forældredagen og en til afslutning af skoleåret.
I slutningen af året vil der være en skriftlig eller mundtlig evaluering.

MTB+

Formål
Eleven skal gennem undervisning og træning stifte bekendtskab med følgende discipliner.
Adventure race
Kajakpolo
Mountainbike
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at deltage i undervisningen på adventure.
Udfordre den enkelte uanset niveau.
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i det forpligtende fællesskab, som er en forudsætning for udvikling på linjen.
Præsentere eleverne for alsidig idræt i naturen og kajakpolo i svømmehallen.

Indhold
Overordnet undervises der i adventure race, kajakpolo og mountainbike
Eleverne har medindflydelse på dele af året
Forskellige former for konditionstest
Linjedage der består af tre dage i efteråret og to dage i foråret.
Gennem hele året fylder udendørs fysisk aktivitet meget
Indholdet styres generelt af turneringer og ture. Vi deltager i kajakpoloturneringer, mountianbikeløb og adventure race.

Arbejdsformer
Individuel træning i form af både teknisk træning i de specifikke discipliner og fysisk træning i vand og på land.
Kollektiv konditionstræning og samarbejdsøvelser. Der vil være elementer af kamptræning og konkurrencetræning.
Undervisningen forudsætter et stort engagement og initiativ fra eleverne samt et ønske om at lære.

Slutmål
Øget kundskaber og viden inden for adventure race, kajakpolo og mountainbike
Eleverne skal have rykket sig socialt, færdighedsmæssigt og udvikle sig personligt. Dette er uanset deres forudsætning
De skal kunne håndtere forskellige former for kajakker.

Organisering
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Undervisningen foregår hovedsageligt i naturen og i svømmehallen
Vi er fast en lærer på holdet, der oftest ligger på omkring 12-20 elever
Vi deler os nogle gange i 2 grupper, så vi udnytter tiden og faciliteterne bedst
Vi er en tredjedel i svømmehal og resten af tiden udendørs.

Evalueringsformer
Vi måler elevernes kondition med tests
Vi evaluerer med eleverne
Vi vurderer deres færdigheder og giver dem feedback på deres udvikling
I forbindelse med forældresamtaler og formulering af udtalelser, evaluerer vi elevens individuelle tekniske færdigheder og sociale kompetencer.

Fitness

Formål
At give eleverne indsigt i, oplevelser og erfaringer med fitness
At øge elevernes kropsbevidsthed gennem forskellige træningsformer
At skabe refleksion og perspektiv på egen træning og tilgangen hertil
At forbedre elevernes grundform og holde dem skadefri
At skabe større bevægelsesglæde ved at introducere eleverne for holdtræningens mange muligheder
At give eleverne en oplevelse af at dyrke idræt, som en del af et større fællesskab.

Indhold
Undervisningen indeholder en praktisk del, som underbygges med relevante teoretiske indlæg.
Omdrejningspunkterne er i store overskrifter muskeltræning (udholdenhed og styrketræning), konditionstræning (aerob og anaerob træning), koordinationstræning (stabilitets-/balance- og coretræning) og smidighedstræning.

Forskellige former for opvarmning, hvor sammenhold og fællesskab er i fokus.
Forskellige former for muskeltræning med fokus på udholdenhedstræning som bl.a. puls/styrke
(tabata, HIT, HIIT, HICT), toning og CrossGym.

Anden fysisk træning som outdoor fitness/skovfitness, hvor naturens muligheder sættes i spil hertil streetfitness i gademiljøet. Skitræning vil ligeledes blive introduceret inden skolens årlige skitur.
Et forløb omkring styrketræning og individuel programlægning, hvor der er fokus på øvelsesgennemgang og tekniktræning med spotter. Der arbejdes hovedsageligt med frie vægt og
egen kropsvægt, dog vil der i en kortere perioder blive mulighed for at prøve kræfter med mere stationære maskiner. Teori: Anatomi og bevægelseslære herunder bevægelsesanalyser samt programplanlægning og skader.

Et undervisningsforløb, hvor der er mulighed for at tilvælge `Efterskoleuddannelsen i fitness´ –
Bevæg dig for livet – Fitness. Teori: Undervisningslære herunder formidling og instruktørrollen samt teorien bag opbygning af forskellige holdtræningsprogrammer herunder teorien bag opvarmning og stræk/udspænding. Eleverne skal her ud og forestå undervisning indenfor fitness holdtræning.
Forskellige former for stabilitets- og balancetræning herunder træning med redondo og fitball hertil pilates og aqua fitness.
Dance Aerobic, hvor vi arbejder med forskellige genrer som latinofitness, streetdance, rock´n´robics etc. herunder udarbejdelse af sekvenser til egne koreografier (fællesskab og sammenhold). Step Aerobic, dance omsat til stepbænken.
Kampsports- og bokseinspirerede træning, hvor forskellige slag og sparkekombinationer vil indgå.
Body and Mind, hvor der er fokus på balancen mellem krop og sind herunder yoga og afspænding.
Spinning, hvor konditionen er i spil. Teori: Fysiologi og træningslære med fokus på træningsintensitet herunder intervaltræning.
Andre teoretiske oplæg med udgangspunkt i; ‘Sundhed og livskvalitet’. ‘Kropskultur’ herunder forventninger kønnene imellem samt perspektivering til samfundets iscenesættelse af kroppen.
‘Hvornår, nok er nok’, herunder motiv og motivation for at træne. ‘Kost og træning’ med udgangspunkt i kostrådene. ‘Fitnesskulturen op gennem tiden’, herunder forskellen på det foreningsbaserede og kommercielle fitnesscenter etc.

Arbejdsformer
Hovedvægt på holdundervisning med fokus på teknik og sikkerhed.
Året vil være opdelt i perioder, hvor vi specialiserer os indenfor de forskellige områder.
Fokus på sammenhold gennem fælles opstart og fælles afslutning stort set hver gang. Team
Fitness vægter fællesskabet højt, hvilket sker gennem forskellige former for opvarmning,
pararbejde, forskellige challenges i hold og andre fællesskabsdannende oplevelser.
Alt efter, hvor stor fitnesslinjen bliver, vil vi i perioder opdele den i to for at tilgodeses alle.
Størstedelen af undervisningen er bygget op omkring følg-mig-princippet med respekt for
elevindflydelse i kortere forløb undervejs eksempelvis under udarbejdelse af
opvarmningsprogrammer, programplanlægning, koreografiudvikling samt undervisning af andre
målgrupper ude af huset etc.
Teorimodulerne vil være en vekselvirkning mellem læreroplæg og praktiske øvelser med fokus på
samarbejde.
Mobiltelefoner anvendes ifm. individuel fejlretning.

Slutmål
At eleverne har udviklet og styrket deres kompetencer og færdigheder indenfor paraplyen Fitness.
At eleverne er blevet præsenteret for nye og anderledes måder at bevæge sig på.
At eleverne har arbejdet med og udfordret egne grænser.
At eleverne gennem fællesskab og sammenhold har oplevet værdien af at dyrke idræt som en del
af et fællesskab.
At eleverne har fået lyst til og glæden ved paraplyen Fitness.

Organisering
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Herudover er der 2 linjedage – 1 i efteråret og 1 i foråret samt en linjerejse af en uges varighed i efteråret. I efteråret 2019 gik turen til Porto Santo. Linjen vil også deltage i conventions, hvor
dette er muligt. Ligeledes er vi ude af huset flere gange i løbet af året og har besøg af forskellige gæsteundervisere.

Undervisningen foregår hovedsageligt i hal 2 med pumpudstyr (som er individuelt justerbar),
kettlebells, medicinbolde, wallballs, måtter, fitballs, redondobolde, sjippetove, powerbands og stepbænke.
Spinning foregår i skolens eget spinninglokale, ligesom styrketræning i maskiner foregår i skolens egne styrkerum og aqua fitness i skolens egen svømmehal.
Der er 2-3 faste lærer tilknyttet linjen
Holdstørrelse på 35-45 elever.

Evalueringsformer
Mundtlig evaluering efter hvert forløb af kortere varighed samt skriftlig evaluering af årets forløb.
Da skolen har fokus på formativ vurdering, eksperimenteres der på linjen med dette og
synliggørelsen af egen læring.

360 grader

Formål
At udvikle elevens kompetencer og færdigheder inden for de idrætsdiscipliner, der berøres i løbet
af året
At skabe lyst og motivation til fortsat at leve et sundt og aktivt liv
At eleverne ser værdien i en alsidig idrætsudøvelse
At eleverne præsenteres for mange nye idrætsgrene
At eleverne ser værdien i idræt som et redskab til at skabe fællesskaber
At eleverne, ved at afprøve mange idrætsgrene, bliver bevidste om egne mentale og fysiske
styrkesider.

Indhold
Hovedindholdet i undervisningen vil bestå af forløb af 2-3 ugers varighed, hvor eleverne vil blive
undervist i tekniske og taktiske elementer inden for forskellige idrætsgrene
Der vil være forløb inden for volleyball, basketball, springgymnastik, parkour, slagboldspil og
svømning/vandsport
Mulighed for elevstyrede undervisningslektioner afhængigt af elevernes kompetencer
Opvarmningsprogrammer
Fysisk grundtræning, herunder styrketræning og udholdenhedstræning
Teoretisk undervisning i forhold til fysiologi og anatomi.

Arbejdsformer
Hovedvægt på holdundervisning
Størstedelen af undervisningen er lærerstyret
Der stiles mod stor grad af elevinddragelse, hvis der er elever, der har særlige kompetencer inden
for de forskellige idrætsgrene, der berøres.

Organisering
Gruppen består af ca. 30 elever, både piger og drenge
Undervisningen består af 4 gange 1,5 timer om ugen (i alle almindelige skoleuger). Hertil ca. 8 årlige linjedage.
Undervisningen foregår både udendørs, i svømmehal og indendørs i skolens haller
Der er 2 gennemgående lærere. Desuden suppleres der med nogle af skolens øvrige lærere med kompetencer inden for de forskellige idrætsgrene.

Slutmål
At eleverne har udviklet og styrket deres viden og kompetencer inden for de forskellige
idrætsgrene
At eleverne forlader skolen med en fortsat lyst og glæde ved idræt
At eleverne har oplevet glæde og forståelse for vigtigheden af idræt i samspil med andre
At eleverne gennem idrætten har udviklet sig både færdighedsmæssigt og personligt.

Evaluering
Mundtlig evaluering efter hvert af de kortere forløb
Skriftlig evaluering i forbindelse med forældresamtaler i november
Skriftlig evaluering ved årets afslutning
Der uddeles desuden skriftlig idrætsudtalelse ved årets afslutning.

Indholdsplan idrætsvalgfag

Formål
Eleven skal gennem undervisning og træning stifte bekendtskab med andre idrætsgrene end dem,
de oftest møder i dagligdagen, herunder bl.a. deres idrætslinjer
Udfordre den enkelte elev uanset niveau
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og samtidig indgå i
det forpligtende fællesskab, som er en forudsætning for udvikling indenfor linje10-fagene
At eleverne generelt oplever og efterfølgende bibeholder glæden ved at bevæge sig.
Indhold
Undervisningen er primært praktisk baseret, men kan, afhængigt af de enkelte fag, indeholde
mindre dele teoretisk undervisning. I forhold til det praktiske, arbejdes der med de forskellige
idrætsgrenes grundlæggende områder.
I skoleåret er der eksempelvis følgende idrætsgrene tilpasset årstiderne:
Crossfit
Kajakpolo
Slagbold
Svømning
Strandbold
Golf
Anatomi og massage
Tennis
Spinning
MTB
Flagfootball
Hip Hop
Pigefodbold
Løb

Arbejdsformer
Afhængigt af faget veksles der mellem individuel og fælles træning og/eller undervisning.
Undervisningen er primært lærerstyret.

Slutmål
Øgede færdigheder indenfor, og kendskab til, de valgte linje10-fags muligheder
En øget lyst til at bevæge sig, gerne i form af kendskabet til de nye idrætsgrene og
bevægelsesformer, som eleverne møder under linje10-fagene.
Organisering
Året er inddelt i 4 perioder af ca. 2 måneders varighed. Alle 10.klasses elever prøver derved 4
forskellige idrætsgrene.
Alle 4 idrætsgrene vælges ved skoleårets start.
Evalueringsformer
Vi vurderer elevernes færdigheder og giver dem feedback på deres udvikling.
Boglige fag

Arbejdsformer
Vi anvender ikke nogle bestemte bogsystemer, men benytter det materiale, der er bedst og mest
relevant i forhold til undervisningens mål.
Vi niveaudeler eleverne på tværs af klasserne i kortere perioder af året.

Slutmål
At eleverne har tilegnet sig viden og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og
giver dem lyst
At eleverne har bibeholdt eller genfundet lysten til at gå i skole, så vi derigennem er med til at
fastholde dem i deres videre uddannelsesforløb.
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for de boglige
fag.

Organisering
Vores elever er delt i 2 klasser med ca. 23 elever i hver.
Klasserne har som udgangspunkt en ligelig fordeling af drenge og piger
Den boglige undervisnings placering er afhængigt af idrætslinjevalg, men ligger i tidsrummet 8.00-
17.00, fredag dog 8.15.14.30
Eleverne følger den samme klasse i alle de boglige fag på nær fransk/tysk.
Der vil til den enkelte klasse være tilknyttet 4-5 forskellige lærere.

Evalueringsformer
Eleverne testes i løbet af året.
Eleverne udarbejder skriftlige opgaver i løbet af året.
Eleverne fremlægger i løbet af året.
Eleverne får standpunktskarakterer flere gange årligt.
Obligatoriske terminsprøver.
Obligatoriske afgangsprøver.
Der udarbejdes individuelle skriftlige udtalelser i forbindelse med skole-/hjemsamtalen i efteråret.

Dansk

Formål
Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af
sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet.
Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med
andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og
analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen
skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog,
litteratur og andre udtryksformer.

Indhold
Det talte sprog
Det skrevne sprog – læse
Det skrevne sprog – skrive
Sprog, litteratur og kommunikation.
Arbejdsformer
Al aflevering foregår elektronisk via Meebook og Viggo
Se mere om de forskellige arbejdsformer under indholdsplaner for boglige spor.

Slutmål
Folkeskolens afsluttende afgangsprøver.

Organisering
Eleverne har 3 timer om ugen fordelt på 2 dage.

Evalueringsformer
Eleverne udarbejder skriftlige opgaver i løbet af året.
Eleverne fremlægger projekter i løbet af året.
Eleverne får halvårskarakterer.
Obligatoriske terminsprøver i november
Obligatoriske afgangsprøver for 9.kl/10. kl. prøver
Løbende evalueringer
Der udarbejdes individuelle skriftlige udtalelser.

 

Engelsk

Formål
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle
færdigheder, således at de på naturlig vis kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge,
udvikle bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnå indsigt i det engelske sprogs globale rolle.
Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it og tværfagligt samarbejde
skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at
eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige
udvikling.
Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den
engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med
engelsktalende landes kulturer. Herigennem forberedes de på et liv i et globalt samfund.

Indhold
Der undervises i engelsk to gange om ugen.
Undervisningen er bygget op omkring 4 større emner gennem året. I emnerne knytter sig
forskellige kilder i form af forskellige former for tekst, links, lyd, film og meget mere. Det tilstræbes
at alle emner rummer aktuelle nyheder og problemstillinger.

Arbejdsformer
Der undervises i flere forskellige former: Lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde, hvoraf
cooperative learning kan være en af metoderne, projektarbejde, elevfremlæggelser og –oplæg,
pararbejde, individuelt arbejde.
Vi arbejder primært på platformen Meebook, og afleveringer foregår her og på Viggo

Slutmål
Undervisningen skal have bidraget til elevernes øgede forståelse af det skrevne og talte engelske
sprog. Undervisningen skal have udvidet elevernes kulturelle viden om de engelsktalende lande.
Eleverne skal have øget deres kommunikative kundskaber, og de skal kunne formidle budskaber
skriftligt og mundtligt.

Evaluering
Der er løbende fremlæggelser for klassen og for mindre grupper. Der er også en åben dialog
mellem lærer og elev igennem hele året. Der er skriftlige vurderinger ca. 5 gange om året. Der er
standpunktskarakterer midt på året og eksamen sidst på året. Der er en samlet skriftlig udtalelse
samt forældrekonsultation i november.

Fysik-kemi

Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og
kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen
skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og
indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager
til vores forståelse af verden.
Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne
iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes
interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at
lære mere.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af
vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af
naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen
og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Indhold
Undervisningen indeholder 4-5 emner i løbet af perioden. Emner, der gennemgås er: Svingning og
bølger, lyd, lys og optik, alkohol olie m.m.
Til hvert emne, tilstræber vi, at eleverne kommer ud på virksomheder for at se en produktion, som
relaterer til emner.

Arbejdsformer
Der undervises i flere forskellige former: Lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde både med
teoretiske emner, og praktiske forsøg, hvor eleverne i højere grad selv skal opnå forståelse af
gennemgåede sammenhænge.
Hele undervisningen afvikles på et halvt år, og eleverne går derfor til prøve enten omkring jul eller
til sommer.

Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige
fænomener. Benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge. Beskrive
udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer. Gøre
rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område. Analysere menneskeskabte
indgreb i stofkredsløb.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske
forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Kende
til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling. Kende eksempler på, at
udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige.
Kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk
viden. Kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler. Kende til udvalgte
ressourcers vej gennem produktionssystemet. Kende udvalgte detaljer i en eller flere
produktionsvirksomheder. Kende til handlemuligheder i forhold til forskellige
produktionsprocessers påvirkning af miljøet. Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper
ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det
fysiske arbejdsmiljø.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve
antagelser og vurdere resultater. Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og
laboratorieudstyr. Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Vælge
udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Formidle resultater af arbejde med
fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.

Evaluering
Der er løbende test af den enkelte elev, enkeltvis samtaler omkring forståelsen af emnet. Der er
også en åben dialog mellem lærer og elev igennem hele året. Der er standpunktskarakterer midt
på året og eksamen sidst på året. Der er en samlet skriftlig udtalelse samt forældrekonsultation i
november.

Matematik

Formål
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå anvende
matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne
forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et
redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for
indlevelse samt fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Endvidere skal eleverne have mulighed for at fremme deres matematiske formuleringsevner –
både skriftligt og mundtligt.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en
Kulturel, kropslig og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve
indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til
matematikkens anvendelse.

Indhold
I matematik arbejdes der med følgende områder:

• Funktioner og grafer
• Tal og algebra
• Forbrug og økonomi
• Statistik
• Sandsynlighedsregning og kombinatorik
• Geometri
• Samt følgende kompetencer:
• Tankegang
• Problembehandling
• Modellering
• Ræsonnement
• Symbolbehandling
• Kommunikation
• Hjælpemiddelkompetence

Undervisningens indhold er beskæftigelse med tal, regning og geometriske beskrivelser knyttet til
dagligdag og omverdenen. Gennem arbejdet med konkrete problemstillinger skabes der baggrund
for at udvikle faglige kompetencer og for at erkende generelle sammenhænge.
Undersøgelser, modellering og ræsonnementer er bærende for opbygningen af matematisk
viden og kunnen. Anvendelsen af matematik i mange forskellige sammenhænge indgår i
undervisningen.
Gennem beskæftigelse med matematisk modellering opnås erfaringer om matematikkens
muligheder og begrænsninger i praktiske situationer.
Eleverne skal kunne analysere data og informationer, samt benytte ræsonnementer og give faglige
begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til
de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. Eleverne skal opnå et
handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de skal være fortrolige
med eksperimenterende arbejdsformer. I elevernes selvstændige arbejde og gennem samtaler
skal de kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori faglige udtryk indgår. I arbejdet med faget skal
eleverne kunne veksle mellem praksis og teori.

Arbejdsformer
Matematik er tildelt 2 lektioner ugentligt a’ 1.5 time, derudover er der fokusfredage med rent matematisk indhold.

Undervisningen organiseres som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppe-, par- og
individuelt arbejde. Der arbejdes med at få kroppen med i matematikken, så der er bevægelse og fysiskaktivitet inkorporeret i faget.
Undervisningen er ikke efter et bestemt lærebogssystem, men der anvendes forskellige
undervisningsmidler herunder diverse internetbaserede og selvudviklede materialer.
Eleverne skal være i stand til at benytte hjælpemidler og vurdere i hvilke
sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning.

Slutmål
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets
slutmål efter 10. klasse som beskrevet i Fælles Mål.
Organisering

Evalueringsformer
Der arbejdes løbende med formativ vurdering og evaluering med eleverne i undervisningen.

Tysk

Formål
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør
dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig
udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved
at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen
skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og
kulturer til fremme af deres videre udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i
tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.


Indhold
Undervisningen er organiseret i temaer, som kan være udvalgt af læreren eller i samarbejde med
eleverne.
Med udgangspunkt i disse forskellige temaer, arbejdes der med de 4 centrale kundskabs- og
færdighedsområder:
Kommunikative færdigheder
Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse
Kultur- og samfundsforhold
De kommunikative færdigheder styrkes gennem opøvelse af lyttefærdighed, læsning af forskellige
teksttyper indenfor skønlitteratur, sagprosa og poesi samt film. Der arbejdes også med at opøve
mundtlig udtryksfærdighed i mange forskellige situationer. Sprog og sprogbrug udvikles gennem
arbejde med ordforråd og grammatik, og der skrives stile.
Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande gennem
arbejde med emner som f.eks. historie, uddannelse, racisme, ungdomskultur etc.
Arbejdsformer
Undervisningen organiseres som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppe-, par- og
individuelt arbejde
Computer indgår som en naturlig del af informationsøgningen og skriveprocessen i
undervisningen.

Slutmål
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets
slutmål efter 10. klasse som beskrevet i Fælles Mål.
Organisering
Undervisningen foregår i blandede hold.
Evalueringsformer
Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne.

Valgfag

Valgfag – idrætslige, boglige og musisk-kreative

På Glamsdalens Idrætsefterskole er der rigtig mange fag at vælge i mellem. Udbuddet af fag kan
variere fra år til år.

Ud over de obligatoriske boglige fag og din idrætslinje skal du have en række valgfag over året.
GIE tilbyder både idrætsvalgfag, prøvefag, kreative fag og dannelsesfag. Udbuddet af fag varierer
fra periode til periode og fra skoleår til skoleår. Se eksempler nedenfor.

Målet med valgfag på GIE er:

• At få en fed, anderledes og uventet oplevelse, som huskes efter GIE-opholdet.
• At fordybe sig i fagområder, som rækker på tværs af eller ud over den obligatoriske linjeog
bogundervisning.
• At skabe relationer og venskaber på tværs af huse, klasser og idrætslinjer.
Eksempler på valgfag
Idrætsrelaterede valgfag
• Volleyball
• Slagspil
• Kajakpolo
• Boost din form
• American Sports
• Outdoor
• E-sport
• Skak
• Krop og sind (bl.a. Yoga)
• Max Idræt
• Kost og motion
• Krop og sundhed
• Sports-Laboratorium
Boglige fag med afgangsprøve
• Fysik-kemi
• Tysk
Dannelses- og kreative valgfag
• Kunst og design
• Pynt dit værelse
• Drama
• Musik og samspil
• Film og foto
• Hverdagen film
• Journalistik
• Engelsk udvidet
• Livsanskuelse
• Horisont
• Kultur og etik
• Psykologi
• Innovation
• Projekt & Event
• Demokratisk iværksætteri
• Globetrotterne
• Flyt hjemmefra
Fag som afsluttes med prøve
Fysik
Tysk

Efterskoletid

Fortælling og morgensamling

Formål
Almen dannelse
Fælles oplevelse
De større fællesskabers samlingspunkter

Indhold
Alt, hvad lærerne finder det relevant at dele med de unge. Eksempler:
‘Hvordan man slår en slange ihjel’.
‘Dengang jeg var guide på en strudsefarm’.
‘Den, der hvisker, lyver’.

Arbejdsformer
Eleverne lytter, og læreren fortæller.

Slutmål
At inspirere eleverne til at gå ind i skolens fællesskab og til at forholde sig aktivt til deres liv og
deres fremtid.

Organisering
Der er fortælletime en dag om ugen – morgensamling er hver morgen.

Evalueringsformer
Det er kun fortælleren, der bliver evalueret – af sine tilhørere.

 

Fællessang

Formål
At styrke og berige fællesskabet
At udfordre elevernes forståelse for sangens glæder
At udvide elevernes kendskab til sange
At møde kendt musik fra deres egen musikalske verdensbillede i en ny sammenhæng

Indhold
Der synges et udvalg af sange med klaverakkompagnement
Eleverne introduceres til såvel kendte som ukendte sange
Der synges sange, som repræsenterer forskellige musikalske genrer og forskellige tidsperioder

Arbejdsformer
Fællessang hvor alle synger unisont og der akkompagneres på klaver
Sangvalget er lærerstyret, men med stor medindflydelse fra elever, som ønsker at bidrage til
sangvalget
Enkelte sangmoduler arrangeres af mindre grupper af elever, som tager initiativ til at vælge sange,
finde noder osv.
Enkelte elever bidrager til akkompagnementet på instrumenter de mestrer
Arbejde med at synge i forskellige grupperinger – til tider som kanon og små korarrangementer

Slutmål
Eleverne har stiftet bekendtskab med et bredt udvalg af sange i forskellige genrer og fra forskellige
tidsperioder
Eleverne har haft oplevelser med fællessang som et fællesskabsskabende rum
Organisering
Der synges fællessang én gang om ugen i de almindelig undervisningsuger – udover fællessangene
til morgensamling.
Fællessang foregår i skolens samlingsrum
Evalueringsformer
Der samtales løbende med eleverne om sangvalg samt om elevernes engagement og deltagelse i
fællessang
Der synges ved skoleårets afslutningshøjtidelighed

 

Husmøde

Formål
Opdragelse til demokrati
At sikre trivslen i husene

Indhold
Alle anliggender i kostskolelivet kan drøftes, men især anliggender der vedrører husets fællesskab.
Det kan handle om rengøring, om tonen mellem eleverne, om nattero, brugen af computere og
stereoanlæg mv.

Arbejdsformer
Husmødet holdes som et formelt møde. Der vælges ordstyrer, laves dagsorden og holdes
talerrække.

Slutmål
At eleverne bliver øvet i at deltage i et møde, kan lede det og være med til at tage bindende
beslutninger.
At eleverne oplever, at have haft reel indflydelse på deres efterskoleår.
At eleverne lærer at tage ansvar for både deres egen og for andres trivsel.

Organisering
Der er husmøde 2 gange om ugen.

Evalueringsformer
Husmødet evalueres jævnligt af lærerne på teammøderne.
Anderledes uger

 

Introuge

Formål
Formålet med ugen er at introducere eleverne til efterskolelivet og at få skabt et forpligtende
fællesskab i husene.

Indhold
Introduktion til:
Måltider
Rengøring
Linjeidræt
Hverdagsrutiner
Praktisk arbejde

Organisering
Ugens starter søndag, hvor vi mødes og ønsker velkommen. Den første aften er der fælles
idrætsaktiviteter for alle elever. Resten af ugen er eleverne sammen med deres hus og har
linjeidræt.

 

Performancedage

Formål
Formålet er, at eleverne sammen arbejder henimod et produkt som kan fremvises for et publikum.
Målet er, at de arbejder kreativt og innovativt ud fra en ramme og med understøttelse af en eller
flere lærere. Slutproduktet kræver fremvisning, hvilket indebærer, at eleverne arbejder med
kommunikation og det ”at være på” foran et publikum.

Indhold
I disse dage arbejder eleverne med forskellige kreative indslag som skal fremvises for et publikum.
Organisering
Eleverne organiseres i flere forskellige workshops med forskellige emner

Slutmål
At alle elever har en oplevelse af, at arbejde henimod en præsentation af et produkt de selv har
været med til at udvikle.

Evaluering
Elevernes produkter evalueres af publikum og i processen af de lærere som understøtter de
forskellige workshops.

 

Linjerejse

Formål
Vi tager på linjerejse, fordi:
Vi ønsker at skabe en stor fælles idrætsoplevelse for eleverne indenfor deres idrætslinje og
derudover får mulighed for at skabe nogle nye relationer mellem elever og lærere og mellem
eleverne indbyrdes.

Indhold
Der undervises i linjeidrætten ligesom der vil være andre aktiviteter.
Organisering
Skolen tager linjerejser i efteråret og organiseringen varierer fra år til år ift. hvilke linjer der rejser
med andre.

Slutmål
At alle elever får en god og anderledes idrætsoplevelse og møder en anden kultur som dog stadig
er forankret i den linjeidræt de har valgt.

Evaluering
Elevernes fremskridt evalueres dagligt af de medrejsende lærere og evalueres både mundtligt og
skriftligt når alle er hjemme igen.

 

Skitur

Formål
Vi tager på skilejrskole, fordi:
Vi ønsker at skabe en stor fælles oplevelse for eleverne
Alpint skiløb er en idrætsaktivitet, der er ny for et stort antal elever, der næsten alle kan få en
succesoplevelse ved at lære at mestre skiløbet i løbet af få dage.
Vi får mulighed for at skabe nogle nye relationer mellem elever og lærere og mellem eleverne
indbyrdes.

Indhold
Der undervises i skiløb på alpinski.

Organisering
Skolen tager på skitur i uge 4 og 5. Halvdelen af skolen i hver uge. Vi rejser i bus fra skolen til
Hemsedal i Norge lørdag aften og er fremme søndag morgen, hvor vi med det samme går i gang
med undervisningen. Vi rejser hjem igen torsdag aften. Eleverne bor på kryds og tværs af husene i
6 og 9 mandslejligheder. Undervisningen er niveaudelt på hold af 8 –16 elever med 1- 2
instruktører afhængigt af elevernes niveau. Der undervises hver formiddag og eftermiddag.

Slutmål
At alle elever, der ikke kan i forvejen, lærer at stå på ski, og at alle elever, der kan stå på ski, løfter
deres niveau.

Evaluering
Elevernes fremskridt evalueres dagligt på et møde mellem lærerne, med henblik på at de hele
tiden er placeret på det rigtige niveau. Selve skituren evalueres af elever og lærere i husene efter
hjemkomsten.

Prøveperioden
Folkeskolens skriftlige afgangsprøver
Eleverne skal gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens 10. klasseprøve. Den
skriftlige del gennemføres i den uge, hvor Undervisningsministeriet har fastlagt prøverne. Når
eleverne ikke er til skriftlige prøver arbejder de med synopsis i dansk, engelsk og tysk til de
mundtlige prøver. Herudover er der idrætsaktiviteter.

Mundtlige prøver og aktiviteter
I de tre første uger af juni måned gennemføres de mundtlige prøver. Der lægges et særligt skema
for perioden, hvor det fremgår, hvornår eleverne skal til prøve, hvornår de har mulighed for at
forberede sig med lærerstøtte, hvornår de skal deltage i praktisk arbejde, og hvornår der er anden
undervisning. Der vil ikke være almindelig klasseundervisning i perioden, men der er
prøveforberedelse, undervisning i idræt og i praktisk/musiske fag.

 

 

Udtrougen

Formål
Formålet med afslutningsugen er at afrunde skoleåret og sikre at eleverne får sagt godt farvel til
hinanden og skolen.

Indhold
Eleverne skal flytte ud af husene ved ugens afslutning, så programmet i ugen veksler mellem ‘det
sidste af alting’- aktiviteter, idrætskonkurrencer mellem elever og lærere, oprydning,
sammenpakning og rengøring.

Slutmål
At eleverne får taget ordentligt afsked med hinanden og med deres efterskole.

Organisering
Ugen starter fredag, når prøverne er slut. Aktiviteter og program fastlægges i løbet af foråret. En
aften i løbet af ugen er der husaften. Den sidste aften er cafeaften. Alle huslærere deltager i ugens
program på skift, således at alle får taget afsked med alle. Om fredagen tømmes husene og
eleverne overnatter den sidste nat sammen i hallen. Lørdag er der afslutning alle elever,
medarbejdere og deres forældre.

 

Indholdsplan kostskolelivet

Husene
En vigtig del af efterskolens dannelsesprojekt er at være beboer i husfællesskabet og tage ansvar
for dette.
Eleverne bor i huse med fire værelser, to badeværelser og et fællesrum. Værelset er den mindste
sociale enhed på skolen. Det er firemandsværelser, hvor der bor to elever for neden og to elever
på en hems. Der byttes ved juletid, så alle elever prøver at bo foroven og nedenunder. Eleverne på
et værelse har fælles ansvar for trivslen på værelset. En elev flytter kun værelse, hvis der er
uoverstigelige uenigheder på værelset.
I huset bor der max. 16 elever principielt lige mange drenge og piger, men det kan kun opfyldes,
hvis der er lige mange drenge og piger på skolen, så der kan være år, hvor vi har drengehuse, og
der kan være år, hvor der er flere piger end drenge i nogle af husene. Huset er et fællesskab, som
skal fungere og være trygt for alle beboere. Der er tilknyttet en eller to huslærere til huset, som
kommer dagligt i huset og deltager i husmøderne (se husmøder).

Aftener
Der er undervisning afbrudt af spisepausen og mindre pauser fra kl. 8.00 til kl. 17.00. Kl. 17.30 –
18.00 er der aftensmad for den ene halvdel, kl. 18.15 – 18.45 for den anden halvdel. Kl. 18.45-
18.30 er der fordybelsestid/stilletime hvor eleverne er i husene eller i lektiecafé.
Kl. 21.30 er der aftenservering og kl. 22.00 skal eleverne være i deres huse. Kl. 22.45 slukkes lysene
og eleverne lægger sig til at sove.
Mellem kl. 19.00 – 22.00 kan eleverne deltage i lærerstyrede aftenaktiviteter, eller de kan selv iværksætte aktiviteter. Eleverne kan i aftentimerne også vælge at slappe af i fælleshuset eller i husene.

Almindelige weekender
Efterskolen er en syvdagsskole, og eleverne kan derfor vælge at være på skolen i alle weekender,
hvor der er mulighed for at være sammen med kammerater og lærere i en mere uformel
sammenhæng end til hverdag.
Weekenden løber fra fredag kl. 15.00 til søndag aften. Det er frivilligt at være på skolen i
weekenden (skoleweekender undtaget). Hvis man er på skolen i weekenden, skal man deltage i de
opslåede obligatoriske aktiviteter og man opfordres til at deltage i de mere løst organiserede
aktiviteter. Hverdagen er skemalagt med undervisning og aktiviteter og i de almindelige weekends
skal der være tid til afslapning og lektielæsning. Der er dog altid fælles aktiviteter i større eller
mindre omfang i weekenden.

Temaweekender
Der er nogle særlige weekender i løbet af året, hvor der er et bestemt tema for weekenden.
Weekenderne er frivillige.

Skoleweekender
Der er tre obligatoriske weekends i skoleåret, hvor alle elever skal være på skolen. Weekenderne
fremgår af skolens årskalender.

 

Praktisk arbejde

Formål
At eleverne bliver en del af det forpligtende fællesskab og oplever, at deres bidrag er vigtigt for at
få fællesskabet til at fungere. At eleverne få praktisk erfaring med og forståelse for
arbejdsgangene i et køkken eller i en teknisk afdeling.
Indhold
Madlavning
Anretning af mad
Opvask
Køkkenhygiejne
Rengøring
Havearbejde

Slutmål
At eleverne erfarer, at pligter hører livet til og at vi alle tager del i livets pligter og på den måde
understøtter det forpligtende fællesskab.

Organisering
Eleverne er i løbet af skoleåret både i den praktiske afdeling og i køkkenet.

Evaluering
Køkkenpersonalet / pedellerne evaluerer elevernes indsats i køkkenet/pedelafdelingen.

 

Rengøring

Formål
Eleverne står for rengøringen af elevboligerne og deltager desuden i renholdelse af skolens lokaler
og udendørsarealer. Formålet er at sikre,
at eleverne lærer at gøre rent
at der er et fysisk behageligt og sikkert miljø i elevhusene og i skolens undervisningslokaler
at eleverne lærer at organisere og tage ansvar for renholdelsen af deres egen bolig.

Slutmål
At eleverne bliver så dygtige og så ansvarlige over for fællesskabet.

Organisering
Huslærerne instruerer i rengøring i introugen. Der er daglig rengøring i huset. Flere gange om året
er der en hovedrengøring. Ved hovedrengøringerne er der afsat 2 timer pr. gang. Huslærerne
organiserer og beslutter sammen med eleverne, hvordan der skal gøres rent i det enkelte hus.
Evaluering
Lærerne tjekker rengøringen dagligt. Huslærerne følger op med den enkelte elev og med huset.
Pedellerne tjekker husene løbende igennem skoleåret.

 

Måltider

Morgenmad
Eleverne møder til morgenmad kl. 08.00. Der serveres et bredt udvalg af
morgenmadsprodukter, brød, ost, marmelade og pålæg, te, kaffe og mælk og frugt.

Formiddag
Der serveres te, kaffe, brød, pålæg og frugt i en pause i undervisningen om formiddagen.

Middagsmad
Der serveres varm mad til middag. Eleverne spiser i to hold mellem kl. 12.00 og kl. 13.00. Der
serveres normalt én varm ret. Der beregnes maksimalt 150 g kød pr. person til middagsmåltidet.
Der serveres altid mindst to slags grøntsager/salater som tilbehør.

Eftermiddag
Der serveres brød og frugt i en pause i undervisningen om eftermiddagen.

Aftensmad
Aftensmaden serveres mellem kl. 17.30 og kl. 18.45 Eleverne spiser i to hold. Aftensmaden består
af selvsmurt smørrebrød suppleret af en lun ret.

Aftenkaffe
Der serveres aftenkaffe/te med brød ca. kl. 21.30.

 

Skolevejledning

Formål
Formålet med vejledningen er at gøre eleverne i stand til at træffe et kvalificeret valg af
ungdomsuddannelse, samt at medvirke til at udføre den konkrete tilmelding til elevens
uddannelsesforløb efter afslutningen på skoleåret på Glamsdalens Idrætsefterskole.

Struktur
På Glamsdalens Idrætsefterskole bruger vi at vejlede i fællesskabet. Vi bruger fællesskabet til at
gøre vejledningen kvalificeret og inddrager eleverne i klasserne, i husene, elevernes huslærere,
faglærere der arbejder sammen med vejledere og dette er en styrke både for at eleverne og for
vejlederne. I løbet af skoleåret gennemføres små undervisningsforløb med det formål at styrke
eleverne i at finde de styrker og svagheder som efterfølgende skal ligge til grund for deres valg af
ungdomsuddannelse. Ud over de fælles aktiviteter bliver der også afholdt
gruppe vejledning eller/og individuelle samtaler, hvor der sker en afklaring af ønsker og
muligheder for et kommende uddannelsesforløb. Som en del af afklaringen arbejder eleverne
med, ug.dk og lignende webbaserede hjælpeværktøjer til at eleverne kan få lavet deres
uddannelsesplan.

 

OSO

Afsæt i uddannelsesplanen
Som led i 10. klasses bekendtgørelsen udarbejder hver elev i 10. klasse en Obligatorisk Selvvalgt
Opgave.

Selvstændigt arbejde
Eleven vælger i samarbejde med sin vejleder et relevant område at fordybe sig i, samt en
fremstillingsform som har relevans for den uddannelse der arbejdes med. Eleven arbejder
selvstændigt under vejledning af vejlederen.

Mundtlig fremlæggelse
Eleven laver en mundtlig fremlæggelse for vejlederen samt for nogle elever (cirka 13 elever). OSOopgaven
bedømmes for 10. klasses eleverne vedkommende med en skriftlig udtalelse med eller
uden karakter efter elevens eget valg.

 

Brobygning

Som følge af lovændringen vedrørende 10. klasse, der trådte i kraft 1. august 2008, er vi som skole
forpligtet på at tilbyde brobygning til ungdomsuddannelsessystemet.
Brobygningen er obligatorisk for alle 10. klasser samt de 9.klasser, der ikke er erklæret
uddannelsesparate efter 8.klasse
Brobygningen forløber over 5 skoledage
Brobygningen skal, for 10. klassernes vedkommende, foregå på 2 forskellige ungdomsuddannelser,
hvoraf den ene skal have et erhvervsrettet formål som f.eks. HTX, HHX eller en af
erhvervsskolernes 4 hovedindgange (EUD/EUX)
Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner omkring Glamsbjerg og Odense. Det er UU-Odense,
der forestår koordineringen blandt efterskolerne, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne i
området.

Formål
Formålet er at give eleverne teoretisk og praktisk indsigt i undervisning, arbejdsmængde og
læringsmiljø på en ungdomsuddannelse og give eleverne mulighed for:
at forberede overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse
at opleve studiemiljøet og møde lærere og elever på en ungdomsuddannelse
at blive mere sikker i uddannelsesvalg
Brobygningen foregår i første halvdel af skoleåret.